91364

______________


Vi skal giftes

 Vi skal have barnedåb

______________________

KORT NYT

______________________

_______________
 Se det nye stiftsmagasin Folk & Kirke
________________
Hvordan ser det ud med fællesskabet i Syddjurs?
Læs det nye magasin her:
________________
Læs Røsten:
Roesten_13_forside
_______________
Vejkirke
Vejkirkebrochure forside
Vores tre kirker er også med i Vejkirkeprojektet, som betyder åben kirke.
I folderen er alle vejkirkerne beskrevet med kort over området, seværdigheder de enkelte steder samt praktiske oplysninger:JyllandSjælland
_______________
ikoner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vinterens kirkeblad:


____________________

Juletraditioner

I den seneste udgave af kirkebladet kunne du læse om juletraditioner i “gamle dage”.

Vi havde desværre ikke plads til hele Bettinas artikel, så den kan du læse herunder:

 

Den længe ventede jul – forberedelserne og det store julegilde

v/cand. mag., museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl, Det Grønne Museum

December på landet i gamle dage indbød, som nu, til travlhed. I årets sidste måned måtte husbonden færdiggøre arbejdet i mark, skov og lade. Bonden havde nu tid til at reparere hegn og gærder, tagene på gården samt værktøj og tovværk. I husholdningen måtte madmor færdiggøre brygning, slagtning og bagning. Yderligere skulle der støbes lys, for tællelys var den eneste lyskilde i de lange og mørke vinteraftener. Vask var en vigtig arbejdsopgave i december, for som man sagde »Den, der klæder gærder i julen, skal klæde lig, inden året er omme«. Man prøvede så vidt muligt at samle storvask til to hele arbejdsdage om året. Forårets vask inkluderede også blegning – så i dette tilfælde måtte kister og skuffer tømmes, så også ‘jordetøjet’ eller ligklæderne var klar, såfremt gården i julen blev ramt af dødsfald.
Som sagt vaskede man sin tøjvask to gange om året – så når uldtøjet var lidt for levende og der var langt til storvask, lagde man sit tøj ind i bageovnen, og efter lidt røg dryssede lusene og lopperne af! Når tøjet igen lå i kisten, gik man til arbejdet med gulvene, tømning af spyttebakkerne og pudsning af vinduerne. Dernæst kom rengøring af sengene, hvor man skiftede halmen i alkoverne og derved samtidig fik sengene fri for mus og skrubtudser.
I stalden blev der gjort ekstra rent, og dyrene fik godt med ren strøelse og foder. På den måde sikrede man, at dyrene talte godt om husbonden, når de julenat fik mæle.
Grøden, fisken og et kys
Allerede tidligt juleaftensdag var madmor i gang med forberedelser til festmåltidet. Hun arbejdede ihærdigt på at få ilden til at brænde ved den åbne arne. Det trak i den store skorsten og sod og røg var rigtig træls for øjnene.
Julemiddagen bestod så vidt muligt af madvarer, der var fremstillet af gårdens egne produkter samt langtidsholdbare ingredienser så som grød og tørfisk. Julegrøden blev dog kogt på ris, som skulle købes hos købmanden i købstaden, men går vi længere tilbage i tid, spiste man grød kogt på afskallede byg (sødgrød) eller boghvede. Ligesom nu strøg man også kanel og sukker på grøden. Madmor forsynede grøden med et korsformet hul, hvori hun puttede en klat smør.
Fisken, ofte Bergfisk, blev serveret med sennep af frø fra egen have og senere malet i kærnemælk.
Landbosamfundets mennesker forbandt flere traditioner med det at spise grød juleaften. Nogle steder i landet puttede man en mandel i grøden. Gevinsten dengang var på forhånd aftalt mellem pigerne og karlene: et lille kys! Ja, nogle steder gik man så vidt til at sige, at den, som fik mandlen, ville blive gift inden næste jul. Det var husbonden, som først tog sig af retterne, og når julegrøden kom på bordet, tog han 3 gange i grøden – en for rug, en for byg og en for havre. Ritualet havde stor betydning, idet husbonden hermed kunne sikre et godt korn år.

Julebordet og skikken at spise til jul
Julemiddagen blev indtaget ved husets langbord i den fine stue, dækket med en smal, hvid lærredsdug. Man satte lys og flere steder i landet også tørrede blomster på bordet. Rasmus Hansen beretter i sin bog,” Gamle Minder eller Træk fra Folkets Liv og Tankesæt fra det 17. og 18. Aarhundrede” om julen på landet: ”Snart samledes vi i Stuen, og Julelysene tændtes og sattes paa Bordet, der var bredt med en lang hvid Dug som ellers kun til Gildefærd. Hverken Dugen eller Lysene maatte tages af Bordet, før Folk gik i Seng. Ja, det var en hel gængs Tro, det førte en Ulykke med sig, hvis Lysene slukkedes eller toges af Bordet…”
Juleaften var i øvrigt den eneste dag på året, hvor hele husstanden sad ned og spiste omkring langbordet – ellers havde man den skik, at madmor stod op under hele måltidet.

Efter julemiddagen spillede man kort, og her indtog man æbleskiver og pebernødder. Når regnskabet var gjort op og en vinder og en taber var fundet, gik man over til nadveren, som var en sen aftensmad.

Sulefadet til julenadveren
En af de ældste retter til jul var kogt svinehoved. Hovedet, som lige inden jul var blevet taget op af saltkaret, blev anrettet på saltmadsfadet, og hertil serveredes grønlangkål. Grønkålens betydning for datidens kosthold kan næppe overvurderes. Hele vinteren kunne man hente friske kål i kålgården og derved fik man tilskud af friske grønsager i forhold til fadeburets vitaminfattige forråd. Folk med en god kålhave behøvede ingen læge, for som lægeurt blev kålen brugt både indvortes som udvortes: Kålen kunne spises for dårlige nerver, yderligere blev synet bedre, blodet blev renset, fordøjelsen blev stimuleret og barselskvinden fik brystmælk. Kålfrø lagt i eddike var gavnlig mod indvoldsorm og maveonde, eller midlet kunne uddrive et dødt foster. Omslag af knust kål kunne hele nye og gamle sår. Sluttelig nævnes som endnu et vigtigt husgeråd; ”den, som spiser rå kål, bliver ikke så hurtigt beruset”.

Sylte, griseører og grisetæer indgik ligeledes på julemenuen sammen med flæsk og pølse. Madmor serverede sulefadet eller saltmadsfadet bestående af kogt flæsk, medister, ribbensstykker, gåse- og fårekød. Hertil kom smør, ost, brød, sennep og rødbeder. Endeskorperne fra julebrødet passede man på, og efter middagen lagde man dem ud i laden, for det mente man ville holde mus og rotter fra sæden.

Julens overtro
Til julemiddagen var der ligeledes knyttet en del overtro. F.eks. gjaldt det om at spise så længe som muligt, idet man troede at den, som først blev færdig, skulle dø inden næste jul. Yderligere havde man nogle steder den skik, at hvert familiemedlem havde et lille lys på julebordet. Den person, hvis lys som først gik ud, blev den i husstanden som døde først. Når julemiddagen var fortæret, så man frem til julenatten, som visse steder i landet indbød hele husstanden – også karle og piger på gården, til at sove sammen i »julehalmen«. Man sov i stuen, hvor der var strøet rigeligt med halm, derved delte man leje med frelseren. Samtidig havde man sikret ekstra soveplads til de af familiens afdøde medlemmer, som i julen valgte at vende hjem og hjemsøge de vante alkover.

Den gamle moderne jul – som vi danskere kender
Kigger vi kritisk på vores julemenu for at finde den kulturhistoriske sandhed omkring måltidernes sammensætning, kan vi kun gå ca. 150 år tilbage i tid. Gåsestegen anrettet som hel steg med svesker, æbler og gelé bliver, sammen med risengrøden, i midten af 1800-tallet en del af borgerskabets klassiske julemenu. Johan Krohn, forfatteren til Peters Jul, som udkom i 1863, skriver således:
”Se først skal vi ha´e Risengrød;
Selv lille Hans paa Mutters Skjød
kan ogsaa ”Mandlen” finde.
Naar Faer skær Hul paa Gaasen saa,
han løfter mig, jeg kikke maa
til Svedskerne derinde.
Vi trækker Gaasekrog for Spøg,
og tænk, en stor klat Syltetøj
skal den som Vinder have”.

Flæskestegen blev egentlig først mulig, da danskerne fra midten af 1800-tallet fik installeret støbejernskomfur i køkkenerne. Med komfurets bageovn kunne man stege hele stykker kød og den sprøde svær på stegen opnås. Før den tid måtte madmor koge sit kød over den åbne ild eller ved hjælp af rist eller pande stege det. Komfuret gjorde det muligt for madmor, på samme tid som stegen var i ovnen, at fremstille tilbehøret til kødet. Sovsen og kartoflerne blev derfor et naturligt supplement til middagen. Først omkring 1900 blev risengrøden rørt op i fløde med hakkede mandler, som i dag er blevet julemiddagens absolutte hofdessert: risalamande.

Selv når man bevæger sig langt tilbage i tiden kan man sagtens genkende flere af julemåltidets elementer: Kødet, især flæsk, æbleskiver, julebag, risengrød, fisk og juleøllet. Det var ved juletid at gammeløllet blev serveret – madmors stærkeste og mest velsmagende øl – og der skulle drikkes rigeligt, for ellers sagde man, ”at man bar julen ud!” I det hele taget gjorde man, hvad man kunne for at spise og drikke i julen, ”thi man troede i gamle Dage, at jo mere umaadeholdent man i Julefesten gjorde sin Vom til gode, des frugtbarere et Aar blev man lyksaliggjort”

 
 

 

 
 

 

 

Stemningsbilleder fra Kirken
  • Marie Magdalene-Koed pastorat


    Kirkekontor:
    Bøjstrupvej 17,
    8550 Ryomgård,
    86 39 40 43
    Webteam:
    biba@km.dk
    tisl@km.dk
    johannessentrine@gmail.com