Quicklinks

mobilepay med scanning og nr

______________

forside sommer16
NYHEDSBREV

Galleri

 facebook  læselyst logo mørk orange  22-4 kl 11

______________________

KORT NYT

______________________

 Se det nye stiftsmagasin Folk & Kirke
________________
Hvordan ser det ud med fællesskabet i Syddjurs?
Læs det nye magasin her:
________________
Læs Røsten:
Roesten_13_forside
_______________
Vejkirke
Vejkirkebrochure forside
Vores tre kirker er også med i Vejkirkeprojektet, som betyder åben kirke.
I folderen er alle vejkirkerne beskrevet med kort over området, seværdigheder de enkelte steder samt praktiske oplysninger:JyllandSjælland
_______________
ikoner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opstart af Babysalmesang


______________________

Ny strikkecafé strikker dåbsklude

______________________

Det er svært at miste!

Læs mere om sorggruppe for voksne her

 
_________________________

Reformation 1517-2017

For 500 år siden den 31. oktober 1517 slog
Martin Luther 95 teser imod kirkens
afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg.
Dermed begyndte den verdensomspændende
bevægelse, som vi kalder Reformationen.

Dette fejres og markeres hele 2017

________________________

Lidt historie

Reformationen blev ikke indført i Danmark
uden sværdslag. I 1520’erne blev Viborg og
Haderslev lutherske, og herfra bredte
Reformationen sig som ringe i vandet.
Men før den kunne indføres i hele kongeriget,
måtte landet igennem en borgerkrig.

Reformationen begynder

Efter at Christian II var blevet afsat, blev
hertug Frederik af Slesvig og Holsten valgt
til konge af Danmark. Frederik I måtte i sin
håndfæstning love at holde hånden over den
katolske kirke og forfølge de lutherske kættere.
Et løfte, han kun delvist formåede at holde,
da Reformationen skulle vise sig at være
vanskelig at holde fra døren.

Haderslev og Viborg

Kong Frederiks søn, Christian, var
glødende tilhænger af Luther.
Da han i 1525 blev tildelt den nordligste
del af Slesvig, begyndte han at indføre en
luthersk kirkeordning. Han oprettede en
luthersk præsteskole, afsatte den katolske
domprovst og indsatte selv evangeliske
præster i forskellige embeder. Alt dette
medførte, at Haderslev fik tilnavnet
Nordens Wittenberg.
Et andet hovedcenter for Reformationen
var Viborg. Her begyndte johanittermunken
Hans Tausen i 1525 at prædike luthersk
teologi. Han tog i 1526 det dristige skridt at
præstevie sin ven Jørgen Sadolin, som også
kom til at virke i Viborg.

Hans Tausen

Forbindelsen til Rom blev brudt

1526 var året, hvor det blev bestemt, at bisper ikke længere skulle udnævnes af paven, men af kongen. Dermed var forbindelsen til pavekirken afbrudt.
Frederik I tog enhver under sin beskyttelse, ”som vil prædike det, som gudeligt og kristeligt er”. Udlægningen af evangeliet skulle være en fri sag, og kongen ville ikke blande sig i, om præsterne prædikede luthersk eller katolsk. Reelt var der fra da af en katolsk statskirke og en luthersk frikirke, som borgerne kunne frit vælge imellem.
Herefter breder reformationen sig først til Malmø, hvor der i 1529 udgives den første salmebog på dansk og til København, hvor Hans Tausen ligeledes i 1529 bliver præst i Nikolaj Kirke.
Nu blæste vinden for alvor til fordel for de lutherske over hele landet, og mange ville gerne rydde op i de gamle fromhedsidealer. Munke blev drevet ud af deres klostre på en ofte hårdhændet måde, og meget klostergods blev frataget kirken og overdraget til adelen.

Grevens fejde

I 1533 stod Danmark uden konge og blev regeret af Rigsrådet, som mest bestod af katolske adelsfolk og biskopper. Både borgere og bønder var utilfredse med Rigsrådets regering. Borgerne i København og Malmø allierede sig derfor med hansestaden Lübeck i et forsøg på at få Christian II genindsat som konge af Danmark. I løbet af seks uger i sommeren 1534 underlagde lübeckernes hærfører, grev Christoffer af Oldenburg, sig hele Sjælland og Skåne.

Adelsfolk foretrak Hertug Christian

Adelen i resten af landet valgte i denne trængte situation at tilbyde tronen til hertug Christian af Holsten. Hertug Christian var ellers kendt som en af de mest glødende lutherske fyrster i Nordeuropa, og han havde for længst indført reformationen i hertugdømmerne. Men de katolske adelsfolk foretrak en luthersk konge, som i det mindste ikke modarbejdede adelens interesser, frem for en borger- og bondevenlig regering under den forhadte Christian II.
Det stod nu klart, at uanset udfaldet af borgerkrigen var den katolske bispekirkes dage i Danmark talte. Men adelen kunne være sikre på, at deres magt ville blive svækket, hvis Christian II gik af med sejren.

Kong Christian III sejrede

Hertug Christians feltherre, Johan Rantzau, nedkæmpede i 1535 Skipper Clements bondehær i Nordjylland. Oprørslederne blev henrettet, og de oprørske bønder blev straffet så hårdt, at de led under det mange år frem. København overgav sig som den sidste del af landet efter et års belejring.
I august 1536 kunne Hertug Christian endelig ride ind i hovedstaden, hvor sulten og lidelserne havde sat deres eftertrykkelige præg på byen. Med Kong Christian III sejrede også Reformationen.

En kopi af Christian III’s første bibel fotograferet på alteret i Vor Frue Kirke i København  

_________________________________

Luthers 95 teser

Man kan sige, at Luthers opgør med den katolske kirke begyndte, da han som munk studerede de bibelske skrifter. Han fandt, at kirkens teologi og praksis var kommet for langt bort fra Bibelen og fra ”apostlenes lære”.

Se Luthers 95 teser, her i en ny oversættelse ved Thomas Reinholdt Rasmussen

 


Opgør med afladshandel

I middelalderen mente man, at sjælen efter døden skulle renses ved et ophold i Skærsilden. Straffene i Skærsilden var meget langvarige, og de fleste måtte regne med at tilbringe flere århundreder der. Man kunne afkorte sin straf i Skærsilden, hvis man gjorde bod ved at gøre gode gerninger. Dette kaldtes for aflad.

Men aflad kunne også købes. Man mente, at særligt gode mennesker, helgener, havde gjort ekstra mange gode gerninger og derved samlet en ”skat af gode gerninger”, som kirken rådede over. I stedet for selv at gøre bod, kunne man købe sig andel i denne skat og derved blive fritaget for et antal år i Skærsilden. Der blev spillet på den udbredte frygt for Skærsilden og man gik så vidt som bl.a. at love, at man kunne købe afdøde familiemedlemmer ud af Skærsilden.

Frelse gennem tro

Da Martin Luther som ung var munk i Wittenberg, kredsede hans tanker om, hvordan han kunne finde en nådig gud. For hvordan kunne Gud på én gang være nådig og retfærdig? Hvis Gud var retfærdig, burde alle mennesker dømmes til helvedes flammer, for ingen formår at overholde Guds lov.

Men under læsning af Romerbrevet opdagede Luther, at Guds retfærdighed er helt forskellig fra, hvad mennesker kalder retfærdighed. Det er ikke en streng og dømmende retfærdighed, men en nådens retfærdighed, som Gud skænker mennesker gratis, blot de tror på, at Kristus har frelst dem.

Bibelens autoritet

Da Luther i 1521 måtte forsvare sig på Rigsdagen i Worms, sagde han, at han ikke ville tilbagekalde sine påstande, medmindre man kunne bevise, at Bibelen var imod ham. Han mente nemlig, at Bibelen alene burde være rettesnor for troen. Middelalderens katolske kirke havde derimod ophøjet paven og visse teologer fra oldkirkens tid til autoriteter på linje med Bibelen.

Luther ønskede, at alle mennesker skulle lære Bibelen at kende. Også dem, der ikke forstod latin eller græsk og hebraisk. Derfor oversatte han selv hele Bibelen til tysk.

To slags magt

I modsætning til de radikale reformatorer, Karlstadt og Münzer, ønskede Luther ikke at bruge evangeliet til at omstyrte samfundet med. Han skelnede nemlig mellem, hvad han kaldte det åndelige og det verdslige styre og mente, at der burde være en deling af magten mellem kirken og samfundet. Kirken skulle kun tage sig af religiøse spørgsmål og ikke blande sig i politik. Derfor var Luther også imod teokrati (præstestyre).

Alle er præster

I middelalderen var både kirken og samfundet strengt hierarkisk opbygget. Jo højere, man var placeret i hierarkiet, des større magt havde man. Og i den kirkelige pyramide handlede det både om politisk magt og om magten over sjælenes frelse. Paven var øverst, dernæst kom kardinaler og biskopper, under dem var præsterne placeret, og allernederst kom lægfolket, som var de fleste, men havde mindst magt.

Luther vendte denne pyramide på hovedet. ”Enhver, som er krøbet ud af dåben, er lige meget præst og biskop”, sagde han. Alle er med andre ord præster. Dette kaldes for ”det almindelige præstedømme”.

Inden for den lutherske kirke er det derfor menigheden, der har den største magt. En luthersk menighed vælger sin egen præst og bestemmer selv i vid udstrækning over den lokale kirke. Folkekirken er fx ikke opbygget hierarkisk, men har en flad struktur, hvor menighed og præst er ligeværdige.

Modersmålet

Det var en hovedsag for Luther, at evangeliet skulle gøres tilgængeligt for alle. I middelalderen forelå Bibelen kun i latinske udgaver samt på grundsprogene, og derfor blev den ikke læst af almindelige mennesker, som kun forstod deres modersmål.

Derfor var det skelsættende, da Luther i 1521-34 oversatte hele Bibelen til tysk. Nu fik enhver, der kunne læse, adgang til selv at studere – og fortolke – de bibelske skrifter. Takket være bogtrykkerkunsten udkom Luthers Bibel i store oplag, og den vandt stor udbredelse både i og uden for Tyskland.

Også gudstjenesten foregik dengang på latin, men fra omkring 1523 begyndte man mange steder i Tyskland at prædike på tysk. Det var selvfølgelig helt i Luthers ånd. Han mente, at det vigtigste i gudstjenesten var dåben, nadveren og prædikenen, og derfor var det afgørende, at disse ting foregik på et sprog, som menigheden forstod.

 

 
Kilde: Folkekirken.dk hvor du kan læse meget mere om Luther og Reformationen.

 

 

 
 

 

 

Stemningsbilleder fra Kirken
  • Marie Magdalene-Koed pastorat


    Kirkekontor:
    Bøjstrupvej 17,
    8550 Ryomgård,
    86 39 40 43
    Webteam:
    biba@km.dk
    tisl@km.dk
    johannessentrine@gmail.com