Valg af gravsted

mm kirkegård Pindstrup kirkegård koed kirkegård
Marie Magdalene kirkegård Pindstrup kirkegård Koed kirkegård

Det rigtige gravsted

Valg af gravsted er en beslutning, som rækker mange år frem. Det er derfor vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen, da der ikke uden videre kan vælges om. Graveren vil gerne gennem personlig rådgivning, være behjælpelig med valg af gravstedstype og vise de forskellige muligheder, der findes på de 3 kirkegårde.     kirkegården1

Inden der vælges gravsted

Det første, man skal tage stilling til, er, om man ønsker et kistegravsted eller et urnegravsted. Ved valget er det vigtigt at tænke på, om afdøde havde egne specielle ønsker om gravstedstype. Ellers kan valget træffes ud fra familiens ønsker og behov.

Kistegravsted

Kistegravsted er et traditionelt gravsted, hvor der, inden for de almindelige bestemmelser, gives mulighed for at anlægge gravstedet efter eget ønske. F.eks. gravstenens størrelse, beplantning og blomster. Gravstedet kan bestå af enkelte dobbelte eller flere kistepladser.I kistegravsteder kan der også nedsættes urner. Man har selv pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegårdspersonalet kan også gøre det mod betaling. Fredningstiden er 25 år for kister og 10 år for urner, og gravstedet skal derfor vedligeholdes i mindst 25 år eller 10 år efter seneste nedsættelse. Gravstedets brugsperiode kan forlænges efter fredningstidens udløb.  kirkegården2 kiste

Urnegravsted

Et urnegravsted er et traditionelt gravsted og er 100 cm x 100 cm stort. Gravstederne er afgrænsede af lave hække, og gravstedet kan med få begrænsninger anlægges efter ønske. Fredningstiden er 10 år efter seneste nedsættelse. Man har selv pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegårds-personalet kan også gøre det mod betaling. I urnegravstedet kan ikke nedsættes kister. Fredningstiden er 10 år, og brugsperioden kan forlænges efter fredningstidens udløb.  kirkegården3 urne

Mindeplæne

Området ligger som en samlet græsplæne med et fælles monument. Urnen placeres i rækkefølge, så ægtefæller nedsættes f.eks. ikke ved siden af hinanden. Pårørende må gerne deltage ved urnenedsættelse. Der må stilles blomster og lægges kranse (til jul) på hele græsarealet. Der betales et engangsbeløb til den fælles vedligeholdelse af plænen.  kirkegården4 mindeplæne

Plade i plænen

Området ligger som en samlet græsplæne, og gravstedet markeres med en nedfældet sten 40 cm x 60 cm med indhugget tekst. Der er plads til nedsættelse af 2 urner. Ved hvert gravsted kan der placeres en eller to faste vaser, og kunder må blomster anbringes. Der må ligeledes lægges krans til jul. Der betales et engangsbeløb til den fælles vedligeholdelse af plænen. Fredningstiden er 10 år. Dog skal der altid betales 10 år frem efter seneste nedsætning. Brugsperioden kan forlænges efter fredningstidens udløb.  kirkegården5 plade i plæne

Vedtægter og bestemmelser

For medlemmer af folkekirken boende i Syddjurs Kommune er erhvervelse af gravsted gratis. Graveren anviser et gravsted og Kirkeværgen udfærdiger et gravstedsbrev til det valgte gravsted.

Flerårige aftaler – Legatgravsteder

Man kan tegne et legat for hele fredningsperioden på en gang. Der kan også laves aftaler på 5 år eller mere. Aftalen indgås med kirkeværgen, som udsteder et legatbrev for den aftalte periode. Der betales for hele perioden på én gang.Fordelene ved legatgravsted er, at kirkegårdspersonalet står for renholdelse af gravstedet, fornyelse af udgåede beplantning samt opretning efter jordsætning. Ligeledes undgår man løbende prisstigninger.Det anbefales, at man i forbindelse med boopgørelse lader evt. legattegning indgå som en del af boet. Herved undgås måske mange problemer, der kan opstå senere.Er man startet med selv at vedligeholde gravstedet og kan ikke længere overkomme det, kan man f.eks. tegne et legat for 5 år eller mere.

Anlæg, vedligeholdelse, blomster- og granpyntning

Efter begravelse eller urnenedsættelse vil kirkegårdspersonalet fjerne visne kranse og blomster. Gravstedet kan anlægges og beplantes efter de pårørendes ønsker, dog inden for de gældende bestemmelser. Gravstedsindehaveren kan vælge at vedligeholde gravstedet selv, men vedligeholdelse af gravstedet kan også foretages af kirkegårdspersonalet mod betaling. Pasningen følger årstiderne med plantning af forårs- og sommerblomster, granpyntning mv.Ved forsømmelse af et gravsted, hvor man selv står for vedligeholdelsen, sendes en lille påtale, hvori man gøres opmærksom på det manglende vedligehold.

Forlængelse af brugsperioden

Før fredningsperiodens udløb vil gravstedsindehaveren i god tid få skriftlig besked fra kirkegårdskontoret. Forlængelse af brugsperioden kan ske med op til 10 år for urnegravsteder og op til 25 år for kistegravsteder. Brugsperioden for anonyme fællesgrave kan ikke forlænges.

Kontaktoplysninger og priser

 Du finder graverens kontaktinfo her 

Du finder kirkeværgens kontaktinfo her

Du finder priser her

 

 

Stemningsbilleder fra Kirken
  • Marie Magdalene-Koed pastorat


    Kirkekontor:
    Bøjstrupvej 17,
    8550 Ryomgård,
    86 39 40 43
    Webteam:
    biba@km.dk
    tisl@km.dk
    johannessentrine@gmail.com