Udvalgte salmer

Luften er stadig sommermild

Luften er stadig sommermild,
med solens varme stråler.
Blæsten er både hård og blid.
Vi mærker, at vi lever.
Gud, hjælp os med tak at dele
det, du giver os til glæde.

Marken har båret korn på aks.
I haven står der blomster.
Frugten på træet modner straks.
Dét er et væld af gaver.
Gud, hjælp os med tak at dele
det, du giver os til glæde.

Hjertet er givet varmt og godt,
med hjernen kan vi tænke.
Livet er, selv når det er kort,
så stor for os en gave.
Gud, hjælp os med tak at dele
det, du giver os til glæde.

Vi kan i denne stille stund
tænke på disse gaver.
Og kirken giver os det rum,
der gør, at vi nu beder:
Gud, hjælp os med tak at dele
det, du giver os til glæde.

Karsten H. Petersen 2006

Kornet er høstet

Kornet er høstet og samlet i lade
markerne ligger i nøgenhed hen.
Farverne skifter, de dystre og glade
skimtes i markernes bløde terræn.

Høsten er gaven for forårets ture
rundt om i marken med plovjernets blad.
Kærlighed lagt i hver eneste fure
anes i komet på række og rad.

Bølgende marker og græsklædte enge
sang deres sange i sommerens vind.
Nu må de blunde i lade og længe,
vente og nynne i menneskets sind.

Uro og sorger, bekymring og møje
glemmes når høsten er bjærget og endt.
Da lyder takken til Gud i det høje,
som spirekraft ned til kornet har sendt.

Lovsangen vokser med høsttidens glæde,
stiger mod himlen med svalernes flugt,
gror i det stille som byg, rug og hvede
takker for livet, for markernes frugt.

Henning Toft Bro 1989 og 2004
Melodi: Henrik Thorngaard 1989. Eller: “Lovsynger Herren” Th. Aagaard.

3 fællessalmer v/Musikgudstjeneste 21.08.2016:

Gak ud min sjæl
Du sender det nyeste solskin
Sensommervisen

Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!Hvert træ nu pranger med sit løv,
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde,
og skønnere er liljens dragt
end Salomon i al sin pragt
på gyldne kongesæde.Højt svinger sig de lærker små,
og duerne fra dunkle vrå
i skov og mark sig fryder,
og nattergalen, hør engang!
nu synger glad sin vekselsang,
så bjerg og dal genlyder.Hver hvedemark om gylden høst
nu varsler til den gamles trøst
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde.

Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!

Hvor må det være sødt især
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer.

Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!

Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!

Paul Gerhardt 1653.
Chr. M. Kragballe 1855.
______________________________

Du sender det nyeste solskin der lander
på bordet hver morgen med godt eller skidt
og oplyser os i de bedste forstander
og skinner på dem der har ligget og lidt
du siger der ikke er ende på noget
for livet er evigt og slet ikke gået.Du uddeler chancer på ny når man står ved
en håndvask og renser et æble for snavs
og gir det til én man har været hård ved
som siden har gået og været lidt tavs
du smiler i himlen når æblet blir bidt af
det får alle parter det langt mindre skidt af.Du kommer igen og igen når vi flygter
fra mere end andre kan tro på og ved
du ser vores smalhals og smadrede lygter
du ser vores sorg når vi lægger os ned
du kommer som ham der har prøvet det hele
og bare vil dele og dele og dele.Du kommer med alt hvad den mindste forærer
du peger på andre, du peger for os
du kræver vi giver hvad hjertet begærer
og elsker på kryds og tværs og på trods
og møder vi en der er gået på spanden
er retningen klar: Vi skal gå efter manden!

Du ved der er mange at elske og miste
du ved der er savn der kan fylde et hav
du ser når en åbning skal blive den sidste
du ved vi skal ende i stille og grav
du lå selv i mørket, nu står du i verden
og viser os vejen; du kan den, du er den.

Og når vi er faldet og når vi har fejlet
og når vi har misbrugt den tillid vi fik
så møder du os som et ansigt i spejlet
og lyser i os med dit menneskeblik
du hvisker der ikke er ende på noget
fordi du er kommet og vejen er gået.

Tekst: Iben Krogsdal
Musik: Jesper Gottlieb

____________________________

Sensommervisen

Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik

Sommerbrisen danner krusning på søen,
mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen,
snart ta’r de bort.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.
Stille summen mellem blade, som blegner,
aft’nen er nær.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik

Modne rønnebær bag dyb grønne grene,
rødt titter frem.
Går igennem skoven ganske alene,
nu må jeg hjem.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik

Tekst og Musik: Finn Jørgensen 1982 – Kirsten Jørgensen 1982

____________________________
Månedens salme november 2015
Du kom til vor runde jord

Mel.: Hans Dammeyer 1990

Du kom til vor runde jord,
barn, på bare fødder,
midt i engles julekor,
med Himlens frakkeskøder.
Du var dreng i Nazareth,
stod i tømrerlære,
skar dit navn i stort og småt,
Jesus, du min Herre!

Du sprang kådt i dåben ud,
ingen ku’ dig kue,
Helligånden fløj fra Gud,
Johannes så en due.
Var der ondskab, folk som led,
djævelsk atmosfære,
du gav al din kærlighed,
Jesus, du min Herre.

Dagligt håb du tømred os,
vildt fra korsets planker,
døde for at være hos
din Far, med vore tanker.
Røveren fra Golgata
loved du at bære
med til Paradis den dag,
Jesus, du min Herre!

Påskemorgen stod du op,
du kan ikke bindes,
gravens sten er ikke nok,
og døden overvindes.
Hver gang at jeg syns jeg ku’
helt la’ vær’ at være,
står du her med livets nu,
Jesus, du min Herre!

Sten Kaalø 1990.

lysgodoplsning
__________________________

Månedens salme oktober 2015

Mel.: Henning Wellejus 1993

Tekst: Lars Busk Sørensen 1990 og 1993

Nu står der skum fra bølgetop,
og blæsten river ned og op,
hvad Gud en sommer skabte.
Nu kan alene kærlighed forhindre,
at vi synker ned
i bitterhed – fortabte.

Nu haster skyerne forbi,
og modne æbler falder i
oktobermørke haver.
Gud lukker årets gyldne ring,
og sindet samler sig omkring
de lyse nætters gaver.

Gud, lær os før din vinters gru
som æblerne, der falder nu,
at slippe alt vort eget.
Din søn var her og viste os,
at døden intet finder hos
den, som har elsket meget.

Her mellem modenhed og død,
velsign os med den sidste glød
af jordens lyse sommer,
og bryd så sindets frøskal ned,
så alt i os er kærlighed
den nat, da kulden kommer

 

æbler

 

 

Stemningsbilleder fra Kirken
  • Marie Magdalene-Koed pastorat


    Kirkekontor:
    Bøjstrupvej 17,
    8550 Ryomgård,
    86 39 40 43
    Webteam:
    biba@km.dk
    tisl@km.dk
    johannessentrine@gmail.com