Salmer, foldede hænder og porno i Guds hus
Hvordan ser en morgen med et hold konfirmander ud i en journalists øjne? Læs med her....
Torsdag d. 16. april 2009 var Christina Nyvang Andersen med i kirken med 7.a fra Marienhoffskolen.
Christina er 24 år, bor i Århus og går på 3. semester på Journalisthøjskolen i Århus.
Her er, hvad hun fik ud af at kigge med til to morgentimer lige op til konfirmationen.
Salmer, foldede hænder og porno i Guds hus
Den første søndag i maj bekræfter et hold konfirmander deres dåb i Marie Magdalene Kirken i Ryomgård. Men det er ikke kun festen og gaverne, der har trukket teenagerne til altret. Konfirmationsforberedelsen med tanker og snak om kristendom og tro har sat sig spor i dem.
Af Christina Nyvang Andersen
”Husk at synge med, ellers kommer I op og stå,” siger den unge præst Tina Skov Løbner til sine konfirmander. Hendes stemme rammer kirkens hvidkalkede mure og bliver kastet tilbage i det store, rungende rum med forstærket kræft.
”Som forårssolen morgenrød, stod Jesus op af jordens skød med liv og lys tillige,” synger præsten for, med høj og klar stemme.
De seksten konfirmander, der sidder bænket i Marie Magdalene Kirken i Ryomgård på Djursland går i 7. A på Marienhoffskolen ikke langt fra kirken.
De skramler med de blå salmebøger, og få af dem stemmer i med små, vage stemmer. Efter første vers beordrer Tina Skov Løbner konfirmanderne op at stå.
”I venter jo bare på det,” siger hun med et smil på læberne.
En af dem, der synger med, er Nanna.
Hun synes, det er hyggeligt at synge salmer, også når hun skal i kirke om søndagen for at få et af de ti krydser, der skal til, før man kan blive konfirmeret.
En langhåret mand med kjole på et æsel
Selvom forårssolen skinner udenfor, er der køligt i kirken, og flere af konfirmanderne har beholdt deres overtøj på. Flokken af farverige teenagere ser en smule malplaceret ud under kalkmalerierne og de store guldlysekroner. Alligevel bevæger de sig scenevante op ad kirkegulvet og slår sig afslappet ned ved altret, hvor de skal have genopfrisket, at påsken ikke kun handler om gækkebreve, gule kyllinger og chokolade.
”Hvad skete der Palmesøndag?” spørger Tina Skov Løbner sine konfirmander.
”Jesus genopstod,” gætter Christian.
Det er ikke det rigtige svar, men en af pigerne kan fortælle, at det var den dag, Jesus red ind i Jerusalem og blev hyldet som Messias med palmeblade.
”Folk havde nok regnet med, at Messias ville ankomme i en fin karet, og så kom der i stedet en langhåret mand i kjole, ridende på et æsel,” siger præsten.
Hun sender konfirmanderne ud på gulvet for at fordele sig på poster efter, hvordan de gerne selv vil transporteres til deres konfirmation. Tina Skov Løbner mener, at det er vigtigt, at konfirmanderne kan relatere undervisningen til deres eget liv.
”Ellers kan de ikke bruge det til en hujende fis,” siger hun.
Helikopter, limousine eller æsel
Kun et par stykker af konfirmanderne har tilsluttet sig posten med luksus-transportmidler som helikopter og limousine. Til gengæld er der størst aktivitet ved den post, der hedder, at man er ligeglad med, hvordan man bliver transporteret. En af dem, der har stillet sig ved den post, er Mads. Han mener, at kristendommen handler om, hvordan man behandler andre mennesker og ikke om at føre sig frem. Derfor har han heller ikke behov for at blive hentet i limousine til sin konfirmation.
”Sådan var Jesus jo ikke, han kunne sagtens nøjes med at ride på et æsel,” siger Mads, der dog ikke skal ride fra sin konfirmation på et æsel men køres i sine forældres bil.
Da Jesus Skærtorsdag holdt fest for sine disciple med den sidste nadver, var der vin og brød på menuen. Mad og drikke er også på konfirmandernes liste over en god fest. Derudover er ”hammer lækkert tøj”, ”gaver”, ”musik” og ”nogen til at rydde op dagen efter” også en del af succeskriterierne, når de selv skal holde konfirmationsfest.
”Jeg glæder mig også til at se gæsterne,” siger Nanna.
”Det er jeg fandeme ligeglad med,” kommer det prompte fra Michelle.
Præsten husker hende på, at hun er i Guds hus, og Michelle retter hurtigt sig selv:
”Undskyld, det er jeg gudeme ligeglad med.”
Man må gerne sige porno i kirken
Langfredag har alle konfirmanderne styr på. Det var den dag, Jesus blev korsfæstet, fordi han sagde, at han var Guds søn.
En af drengene har set en mand på gaden i Århus, der også sagde, at han var Guds søn. Tina Skov Løbner spørger, om det var Moses Hansen, men ham kender konfirmanderne ikke.
”Når der for eksempel er pornomesse i Vejlby-Risskov Hallen, så står Moses Hansen udenfor og prøver at omvende folk, og siger at de ikke skal gå derind,” forklarer Tina Skov Løbner.
”Hvor ved du det fra?” spørger Philip med et flabet smil.
”Må man gerne sige porno i Guds hus?” spørger Michelle.
”Ja, det må man gerne, men man behøver ikke at sige det hele tiden,” svarer præsten.
”Må man så gerne rende nøgen rundt i Guds hus,” spørger Michelle afprøvende og tilføjer triumferende:
”det er jo sådan, Gud har skabt os.”
”Ja, det er rigtigt, men i Danmark er der en lov om, at man ikke må være nøgen på offentlige steder, og det gælder også i kirkerne,” forklarer Tina Skov Løbner tålmodigt. Hun synes, det er skønt, at konfirmanderne er kritiske og stiller spørgsmål til det, hun fortæller dem.
Gud og computerspil
Den 3. Maj bekræfter 7. A fra Marienhoffskolen deres dåb i Marie Magdalene Kirken. Christian og Mads mener, at det er denne bekræftelse af, at man tror på kristendommen, der er det vigtigste ved at blive konfirmeret.
”Man behøver ikke at tro 100 procent på alt, hvad der står i Biblen, men man skal ikke kun blive konfirmeret for at få gaver,” siger Christian.
”Men det kan altså ikke udelukkes, at man også går lidt efter gaverne,” tilføjer Philip og bliver ikke sagt imod.
Selvom det ikke er noget de unge konfirmander tænker så meget over til hverdag, mener de alligevel at tro og kristendom betyder noget for dem.
”Jeg kan godt finde på at bede, inden jeg skal sove,” fortæller Mads.
”Det kan jeg også godt, hvis jeg er trist over noget,” siger Nanna.
”Ja, eller hvis man stiger et level i World of Warcraft (populært computerspil, red.), så kan jeg godt finde på at folde hænderne og takke Gud,” siger Philip med et glimt i øjet.

