Marie Magdalene Kirke

mm kirke forside fravstedsbrochure mm kirke med kirsebærtræer CIMG6005


K
irken er åben alle dage for besøgende mellem 8 og 16.

Se fotogalleri (Fotos: © Claes Hvidbak)

Marie Magdalene kirkegård:
Kirkegården er altid åben for besøgende. Vi opfordrer til at der skal være ro og orden og at ordensreglerne i vedtægten skal overholdes. Ret henvendelse til graverne eller kirkeværgen ved yderligere spørgsmål.

MM blomstrende japanskekirsebær træer Marie Magdalene Kirke_1697 kirkegård mm brochure


Marie Magdalene kirkes historie:
Det særprægede navn: Marie Magdalene kirke er efter overleveringen opkaldt efter 2 jomfruer, der hed Marie og Magdalene, og som blev helbredt ved den i middelalderen meget søgte kilde vest for det sted, hvor kirken nu ligger. Som tak lod de bygge den kirke, der har været forløberen for den nuværende kirke. Det er dog nærliggende at antage, at kirken og sognet er opkaldt efter den Marie Magdalene, der var med i Jesu følge, og som kom og fandt hans grav tom påskemorgen.

mm klokketårn mm dør med nøgle mm kirke vindue


Kirkebygningen:

Den nuværende kirke er opført omkring 1450 af Otto Nielsen Rosenkrantz til Høgholm og hans hustru Else Holgersdatter Krognos. Materialet er røde munkesten, og der er anvendt sokkelsten fra den oprindelige kirke. På kirkens nordside ser man tydeligt den tilmurede kvindedør.
Våbenhuset er fra omkring 1500, og kirken blev berømt i indland og udland på grund af de to høje og kraftige flyverønnetræer, der gennem et par hundrede år voksede over våbenhusdøren. De gik ud omkring 1980, og nu er der frit udsyn til det gamle solur over døren.
Tårnet er bygget i 1593 af landsdommer Mogens Juel til Ryomgård. Det havde oprindeligt et spåntækket kuppelspir, men det blev i 1739 afløst af det nuværende sadeltag med gavle i øst og vest. På kirkens sydside er der i 1639 opført et gravkapel, hvori man ser et stort sandstensepitafium, som etatsråd Peder Fogh til Ryomgård i 1750 lod opsætte over sine tre hustruer. Kisterne er i 1933 nedsat i krypten, der oprindelig har været gravkælder for slægten Kruse til Ryomgård. De mest medtagne af Kruse-familiens kister er nu nedgravet i skrænten bag kirken og markeret med en mindesten.
Kapellet forbindes med koret ved en stor bue med et smukt udskåret gitter med Peder Foghs våben

mm kalkmaleri2 mm kalkmaleri4 mm kalkmaleri3


Kalkmalerierne: 

Kirken er rig på kalkmalerier. De ældste findes i apsis og er fra midten af 1400-tallet. Man ser den tronende Kristus på en regnbueoval og Jomfru Maria og Johannes Døberen med Adam og Eva ved deres side. Endvidere bygherrens, hans hustrus og Århusbispen Ulrik Stygges Våbenskjolde og de såkaldte vievandsmærker i form af hjulformede kors.
På østkappen i skibets øverste hvælving ses Kristus som verdensdommeren. Han sidder på regnbuen med fødderne på jordkloden. Man bemærker sårmærker i hænder, fødder og side. Udgående fra hver sin side af hans hoved ses nådens lilje og retfærdighedens og straffens sværd. Frygtindgydende djævle haler brutalt sjæle frem til dommen, mens Jomfru Maria og Johannes Døberen i kamelhårskappe beder for dem. Maria siger: “se mit bryst, som du har diet.” Og Johannes siger: “Retfærdige dommer!” Endvidere ser man mod nord og syd våbenskjolde for henholdsvis Niels Eriksen, ridder til Bjørnholm, og hans hustru Birgitte Olufsdatter Thott. Niels Eriksen var sønnesøn af Otto Nielsen Rosenkrantz,og han og hans hustru har sikkert bekostet skibets hvælvinger.
På vestkappen i skibets øverste hvælving findes et maleri, som man ved afdækningen i 1909 fandt så anstødeligt, at man straks lod det kalke over igen. Fra 1966 har det dog påny været synligt. Det forestiller en let påklædt kvinde med konetørklæde, som af en fugl bliver hakket i øjnene. Det betragtedes som straffen for at se forbudt nøgenhed. En djævel holder et vokslys hen til hendes bag, for at det kan blive antændt af flammerne, der står ud af hende, og den anden djævel opfanger i en kop galden, der står ud af hendes mund.
Disse malerier er ligesom malerierne i de nederste hvælvinger fra begyndelsen af 1500-tallet. Her ses en markblomstbuket, en pelikan, forskellige geometriske ornamenter samt en djævel, der med en kølle vogter lemmen op til loftet. Man mente, at pelikanen ernærede sine unger med sit blod, hvorfor den er blevet et symbol på selvopofrelse, og altså f.eks. på Kristi selvopofrelse.

mm altertavle3 mm prædikestolen2 mm jesus kors3


Kirkens inventar:

Rokokoaltertavlen er skænket kirken i 1757 af Anne Margrethe Galten, enke efter Jørgen Fogh de Wilster til Ryomgård, hvis våben smykker tavlen. Hun blev senere gift med oberstløjtnant Palle Kragh Hoff til Vedø i Koed sogn. Der er et søjleformet gravminde for dem p kirkegården. Det oprindelige nadvermaleri blev genindsat i altertavlen ved restaureringen i 1946, efter at det i en årrække havde været afløst af et korsfæstelsesbillede, der nu hænger på sydvæggen ved siden af indgangsdøren. Den udskårne knæfaldsskranke er fra ca. 1720.
Døbefonten er ligeså gammel som kirken og blev i 1716 forsynet med udskårne guirlander og fontehimmel med en figurgruppe, hvor man ser Johannes Døberen døbe Jesus, mens Helligånden daler ned over ham som en due. Dåbsfadet er af Nürnbergtypen og fra ca. 1500.
Barokprædikestolen med de 4 evangelister i felterne og lydhimlen er fra 1700-tallet.
På nordvæggen hænger et sengotisk krucifix og et maleri af pastor Aarsleff med familie. Han har været præst her i 1600-tallet.
I tårnbuen står en stor lukket herskabsstol fra ca. 1740. Den bærer en krone og navnemedaljoner med etats Peder Foghs og hans tredie hustru Helena Büssings initialer. Herskabsstolen tjener nu som orgelhus for kirkens orgel, der blev leveret af firmaet Bruno Christenen i Terkelsbøl i 1984, og som har 12 stemmer.
I et vindue i sydvæggen er der et glasmaleri med våbenskjolde, og et særpræget stykke inventar er endelig  den af en træstamme fremstillede indsamlingsbøsse ved døren.

Altertavlen i Marie Magdalene

 

_____________________________________________________________________________________

minestrimmel på kirkegård længere væk Rådyr på kirkegården

På kirkegårdene har vi i mange år døjet en del med rådyr og deres store appetit på blomsterne på gravstederne.
Der er tidligere sat hegn op mod skoven i Marie Magdalene og i sommerhalvåret er der også sat minestrimmel op i kirkediget langs stikvejen.
Det ser ikke så pænt ud – til gengæld holder det indtil videre rådyrene ude og blomsterne står stadig pænt på gravstederne.

 

Stemningsbilleder fra Kirken
  • Marie Magdalene-Koed pastorat


    Kirkekontor:
    Bøjstrupvej 17,
    8550 Ryomgård,
    86 39 40 43
    Webteam:
    biba@km.dk
    tisl@km.dk
    johannessentrine@gmail.com