Mine værktøjer

Juniorkonfirmander Realskolen 2011

Søndag d. 30. oktober var der efter BUSK-gudstjenesten indskrivning til årets hold af juniorkonfirmander i Marie Magdalene-Koed pastorat.

Vi har valgt at tilbyde det til Realskolen i efteråret og Marienhoffskolen i foråret.

Onsdag d. 2. november mødte der så 6 glade og forventningsfulde 3. klasses piger op i Marie Magdalene kirke og siden er der kommet en dreng til flokken.

Vi startede med at få lidt at spise, sang juniorkonfirmandsangen og skulle så høre om kirkerummet. Vi sang et par salmer om det hus vi er samlet i.

Vi var på opdagelse på prædikenstolen, ved alteret, døbefonten, orglet, brandskabet med altersølvet - ja, selv kisterne i krypten blev undersøgt.

Siden har vi mødtes et par gange, snakket om døden, om livet, om alt det der betyder noget for os.

Vi har hørt historier, sunget på livet løs, set musikvideo med Michael Jackson om skabelsen og hvordan vi passer på vores jord og hinanden.

Vi har selv skabt med tegninger og modellérvoks, lavet kors af sølvtråd og perler og hørt om Jesus, påske og endda været til nadver med rigtige oblater (som smagte af popcorn, syntes de) og rød saft.

Det er skønt at være juniorkonfirmand, er de enige om - men alt for kort tid!!

Jeg kan kun give dem ret.

Mange hilsener Tina Skov Løbner  

jk 2011 b

Jk 2011 a

Tegninger fra årets juniorkonfirmander - et bud på, hvordan Gud ser ud:

copy_of_BilledeafGud.png

BilledeafGud2.png

BilledeafGud3.png

 

copy_of_BilledeafGud4.png

Handlinger tilknyttet webside