Mine værktøjer

Menighedsrådets mange opgaver

MENIGHEDSRÅDETS MANGE OPGAVER

Der findes godt 2.000 menighedsråd i Danmark.

Alle rådene er medlem af Landsforeningen af Menighedsråd, hvorfra man kan hente råd og vejledning til de mange opgaver.

logo MR

 

Menighedsrådet er omdrejningspunktet for det lokale folkekirkelige demokrati.

Rådet vælges for fire år ad gangen og består af 10 medlemmer samt sognets præster.

Rådet vælges af sognets folkekirkemedlemmer, der således  har direkte indflydelse på sognets menighedsråd. 

Menighedsrådet er sognets kirkelige ledelse. Opgaverne spænder vidt, fra ledelsesopgaver til beskyttelse af kulturværdier. 

Det er bl.a. menighedsrådenes opgave:

  • at arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse
  • at være forvaltningsmyndighed
  • at være arbejdsgiver for de ansatte ved kirken bortset fra præsterne
  • at beskytte kulturværdier (bygninger og anlæg)
  • at være menighedens repræsentanter i den lokale styrelse af kirke og kirkegård.

Første gang en person indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver vedkommende menighedsrådsløftet, jf. Menighedsrådslovens § 7:

"Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst." 

Handlinger tilknyttet webside