Stilletid

Vi er glade for, at Hanne Schøler har lyst til at tage en omgang stilletid mere:
Søndag 8. november kl. 17.00 i Pindstrup Kirke
Søndag 10. januar kl. 17.00 i Pindstrup Kirke
Søndag 28. februar kl. 17.00 i Pindstrup Kirke
Stilletid er mindfulness-meditation i kirkens rum. Det er en helle i travlheden på en halv times tid, hvor du sætter det hele på pause. En tid til at vende tankernes spind væk fra, hvad du har lavet og skal gøre bagefter, og hen mod eftertanke og refleksion. En tid til at finde ro. En ro, som du kan tage med dig videre på din vej.
Stilletid starter og slutter med en kort bøn, ofte fra bogen "Himlen under dine fodsåler", som denne.
”HVORDAN
Gud, jeg vil gerne gøre noget rigtigt med mit liv
Vis mig hvordan”
Der er en guidet start med kropsscanning, så du kommer ned i gear og får rettet din opmærksomhed indad. Måske du gerne vil takke eller bede om noget, mens vi sidder stille sammen.
”PÅ VEJEN
Gud
du gik med Abraham, Isak og Jakob
Gå også med os
nu hvor vi begiver os afsted”
Alle, som har lyst, er meget velkomne.