Du er her: 

Strik til Hjemløse

En strikkeklub, der giver mening. Strik til Hjemløse mødes hver anden tirsdag kl. 15.00 til 17.00 i lige uger i konfirmandstuen. Snakken går livligt samtidig med at vi strikker, drikker kaffe og får lidt sødt. Vi har masser af garn og opskrifter, så mød bare op, det eneste du skal huske er dine egne strikkepinde.

Godt uldgarn til formålet modtages gerne. Kontaktperson Helle Degn 23 96 73 39

 

Foråret med strik til hjemløse er gået over al forventning. Vi er nu 10-11 strikkere, som har valgt at strikke til Kirkens Korshær i Aarhus. Vi startede gruppen op i slutningen af januar, og havde vores første produktion klar midt i april måned, hvor vi var inviteret til selv at aflevere de mange varme produkter til Kirkens Korshærs lokaler i Aarhus. Vi drog 8 damer samlet til Aarhus medbringende ca. 110 produkter i form af vanter, huer, håndledsvarmere, sokker, halstørklæder og halse disser. Det var et spændende besøg, hvor vi også fik inspiration til at strikke andre ting til brug eller til salg til fordel for Kirkens Korshærs arbejde, så vi også kan få brugt noget af det garn, vi har fået doneret, som ikke lige egner sig til vinterbeklædning til hjemløse.

 

Vi mødes hver anden tirsdag i lige uger i konfirmandstuen i Marie Magdalene, hvor vi strikker fra kl. 15.00-17.00. Der bliver også tid til en kop kaffe, ligesom vi skiftes til at medbringe en kage. Vi har besluttet at holde ferie i juli, men starter igen onsdag den 6. august. Vi har det rart og hyggeligt i gruppen og der er altid plads til flere, så bare mød op medbringende strikkepinde eller hæklenål. Man er også velkommen til at strikke derhjemme, hvis man er bedre tilpas med det.

 

Vi er meget glade for al det gode garn, vi har modtaget, ligesom vi til årets menighedsmøde indsamlede 600 kr. Disse penge blev brugt til at købe strømpegarn for, så vi kan strikke gode slidstærke strømper til hjemløse.

 

Skulle der være spørgsmål om arbejdet, eller problemer med at aflevere doneret garn er man altid velkommen til at kontakte Helle Degn 23967339

Del dette: